Kastration af hund

Castration of dogHvis man som hundeejer overvejer at få kastreret sin hund, er der flere fordele og ulemper som man bør være opmærksom på. Derudover er der en risiko forbundet med indgrebet, som man ligeledes er nødt til at overveje nøje. I dette indlæg har man forsøgt at samle nyttig information omkring kastration af hunde.

Hvad er kastration af en hund?

Kastration er et indgreb i dyrets anatomi, der udføres af en dyrlæge. For mandlige hundes vedkommende medfører indgrebet, at begge dens testikler fjernes ved et kirurgisk indgreb, hvorved den ikke længere har mulighed for at reproducere sig selv.

Hvor gammel skal hunden være ved kastration?

En del dyrlæger anbefaler, at man ikke får kastreret hunde før de er mindst 6 måneder gamle, mens andre mener at hunden skal være mindst 1 år gammel. Ønsker man dog at være helt sikker på at hunden er fuldt udvokset, bør man vente til den er mindst 2 år gammel.

Hvorfor får man kastreret sin hund, og hvilke bivirkninger er der?

Mange hundeejere vælger i dag at kastrere deres hanhunde, uden at være klar over at det nogle gange kan føre flere problemer med sig end det løser. Andre hunde kan for eksempel se anderledes på hunden end før, og det kan tænkes at den mister en del selvsikkerhed efter det kirurgiske indgreb er udført. Man kan derfor først have en samtale med en specialist i hundeadfærd, for at finde ud af om den adfærd, som man ønsker at hunden skal komme af med, kan fjernes ved indgrebet.

Kemisk kastration

I stedet for at hundens testikler fjernes, kan man i stedet få foretaget en kemisk kastration af hunden. Dette sker ved at dyrlægen sprøjter Suprelorin ind i dyrets krop, hvorved hundens krop nedsætter produktionen af dets kønshormoner i op til 6 måneder. I denne periode har hunden således heller ikke mulighed for at reproducere sig selv.

Leave a Reply