Kennelhoste hos hunde

Hvad er kennelhoste?

Kennel Cough in dogsKennelhoste bruges som en samlet betegnelse for en række luftvejsinfektioner, der findes hos hunde. Normalt kan man beskrive tilstanden som værende en form for bronkitis, eller en tilstand som svarer til en forkølelse hos mennesker. Denne infektion medfører at der dannes betændelse i hundens strubehoved eller i dets luftrør.

Hvordan smittes hunde med kennelhoste?

Hunde kan få kennelhoste på mange forskellige måder, da der er tale om en meget smitsom sygdom. Blandt de mest almindelige smitteveje er følgende:
* Spredes i luften i form af dråber
* Direkte fra hund til hund, når de har fysisk kontakt
* Gennem forurenede genstande som for eksempel ved at bruge samme mad- eller vandskål som en smittet hund
* Hos hundekenneler, ved hundeudstillinger eller til træning, hvor der er mange hunde samlet på samme sted.

Hvad er symptomerne på kennelhoste?

Det primære symptom er en vedvarende hoste som er tør, mens det heller ikke er ualmindeligt at hunde nyser, når de er ramt af sygdommen. Derudover kan hunde ligeledes få feber og miste deres appetit, mens tilstanden i svære tilfælde kan føre til lungebetændelse.

Hvordan skal man reagere, hvis man formoder at ens hund har kennelhoste?

Når mistanken opstår skal man først og fremmest isolere den fra andre hunde, og derefter tage kontakt til dyrlægen. Dyrlægen kan hurtigt finde ud af om mistanken er reel, hvorefter man eventuelt kan få anbefalet en behandling af infektionen.

Hvordan behandler man kennelhoste?

Hvis ens hund udvikler sygdommen, er det ofte nødvendigt at tage kontakt til dyrlægen. I nogle tilfælde vil dyrlægen herefter anbefale, at sygdommen skal behandles medicinsk for at fremskynde dens helbredelse. Under normale omstændigheder vil symptomerne forsvinde efter cirka 3 uger, mens det for ældre hunde, eller blot hunde hvis immunforsvar er svækket, kan gå op til dobbelt så lang tid før symptomerne er væk.

Leave a Reply